Hjælper dig til en bedre graviditet og fødsel

Genfind din sundhed med min hjælp

​Ring på 25 39 66 04

Privatjordemoder

Din egen private jordemoder

Graviditetsundersøgelser og samtaler med privatjordemoder​

​Jeg tilbyder jordemoderkonsultationer af en time- halvanden times varighed, hvor jeg udfører de almindelige graviditetsundersøgelser: vurderer fostrets vækst, lytter til hjertelyd, måler blodtryk og undersøger urinprøver.

Derudover er der tid til, ud fra dine/jeres ønsker og behov, at tale om hvordan du /I forestiller jer og ønsker at fødsel skal foregå, og du /I kan få bearbejdet eventuel angst, tvivl og usikkerhed omkring fødslen og tiden, der følger med det lille ny familiemedlem.

Har du født før eller har andre oplevelser, som skaber usikkerhed eller problemer omkring din graviditet eller fødsel, er det vigtigt at få snakket om det undervejs i graviditeten.

Erfaringer viser, at en fødsel bliver mere harmonisk med færre komplikationer, hvis den gravide kvinde løbende bearbejder sine bekymringer under graviditeten i stedet for at ”gemme” dem indeni.

Et trygt forløb for dig og dit barn

​Få en god fødselsoplevelse og dermed start på den nye familie​.

Vælg din egen privatjordemoder, som du føler dig tryg ved - og bliv fulgt gennem hele graviditeten, under fødslen (hjemmefødsel eller på hospital) og i den første vigtige barselstid. Når du vælger en privat jordemoder, er du sikker på at du får den samme jordemoder under hele fødslen, og du er sikker på at dine ønsker og behov vil blive taget alvorligt hvad enten du ønsker hjemmefødsel eller at føde på et hospital.

De fleste kvinder føler sig umiddelbart mest trygge ved en hjemmefødsel, hvorimod fædrene og familien oftest foretrækker hospitalet hvor lægerne kan overtage ansvaret.

Men det er nu engang kvinden og hendes krop, der skal gøre alt arbejdet og føde barnet, derfor mener jeg det er vigtigt, at du vælger hvad der gør dig mest tryg.

Det er vigtigt at du som er gravid vælger det der gør dig mest tryg: hjemmefødsel eller hospitalsfødsel, en privatjordemoder eller vekslende jordemødre. Ofte skaber det mere ro og nærvær når den fødende kender sin jordemoder og når jordemoderen kender parret.

Nogle kvinder vælger at føde på hospitalet og medbringer der deres egen privatjordemoder som ekstra tryghed.

Gennem hele graviditeten lærer I jordemoderen at kende gennem regelmæssige møder, og din privatjordemoder har god tid og ro til at imødekomme og varetage dine ønsker og behov.

Herved skabes et trygt rum til fødslen, så du trygt kan arbejde med din krop og veerne, når fødslen går i gang. Dette vil hjælpe dig til at føde dit barn med mindst mulig smerte og øge sandsynligheden for at undgå komplikationer for dig og dit barn.Når fødslen går i gang, kommer jordemoderen hjem til dig til hjemmefødsel eller I tager sammen af sted til hospitalet, når det er rette tid. Efter fødslen er der daglig telefonisk kontakt, og barselsbesøg indtil amningen er kommet i gang og I føler jer trygge i den nye familie.

Hvis en kvinde er meget urolig eller bange under fødslen, arbejder kroppen imod naturens kræfter, og der opstår risiko for komplikationer. Derfor er det godt at have sin egen jordemoder med sig.​​

For mere information eller et møde kontakt mig på telefon 25396604 eller mail: hjemmejordemoder@gmail.com 

Firmaoplysninger​

Isis Klinikken®

​​CVR: 29024723​

​Her finder du mig

Diakonissestiftelsen 7A,

4 sal, lokale 16

​Peter Bangs Vej 7A

​2000 Frederiksberg

Kontaktoplysninger

Telefon: 25 39 66 04

E-mail: henny@isisklinikken.dk​​

Bankoplysninger

Reg nr.: 8411

Konto nr.:​4096198